Kan dit tv pole dancing? – mit kan.

Ok, dit TV kan sikkert godt vise en fræk numse der vrikker. Men kan det selv gøre kunsten efter? Loewe har vist mig hvordan.

Kan du huske slut-80’ernes tyske tv-program Tuttit-frutti? Det var hygge med en skål chips, en øl og et quiz-show fyldt med piger i bikini. Jeg tror man skulle have været der.

Nå men det er ikke tyske tv-udsendelser det handler om i dag. Det drejer sig om tysk kvalitet. Jeg må sige at mit nye fjernsyn fra Loewe fuldt lever op til mine forventninger om kvalitet.

Skarpt billede og jeg kan zappe hurtigere end jeg nogensinde har kunnet før. Den fjernbetjening skifter kanaler næsten før jeg har tænkt på det. Slut med at vente.

Det tv jeg købte var et Loewe Individual Slim Frame 40”. Jeg var begejstret – og er det stadig.

Men… der manglede noget – fleksibilitet. Jeg vil kunne se tv uanset hvilken stol jeg sætter mig i.


Løsningen var en stang

Jeps, jeg købte en stang til mit tv. Loewe har lavet en stang jeg kan sætte fast mellem gulv og loft. Den passer til Individual Slim tv’et. En Lift Individual Plus. Genial opfindelse.

Nu kan jeg dreje tv’et i alle retninger og justere højden præcis som jeg vil. Jeg kan sætte mig i sofaen og se en film. Jeg kan sætte mig ved skrivebordet og følge med i nyhederne.  Og jeg kan endda ligge på gulvet og se tv uden at få ondt i nakken (selvom jeg nok vælger sofaen frem for gulvet).

Pole dancing? Nej, jeg er vist vokset fra Tutti-fruttis piger. I dag foretrækker jeg at lade mit fjernsyn svinge omkring stangen. Det har også et væsentligt større udvalg af kanaler. De skifter hurtigt og underholder mig gerne hele dagen i super skarp kvalitet.

Nu sukker jeg mere efter en lidt større skærm. 40” er da en pæn størrelse, men jeg tror sagtens at rummet kan bære en større skærm. Vi har et ret stort alrum. Jeg har set at Loewe har et Individual Slim Frame 55”.

Jeg kunne godt lade mig friste. Jeg kunne jo sætte mit 40” op i soveværelset i stedet for.

Comments are closed.