Stress? -hvad er det?

Det er vigtigt at få fastslået, at stress IKKE er en sygdom. Det er en psykofysiologisk reaktion, der sættes i gang når man bliver udsat for pres, trusler og lign. Man kan sagtens have travlt, uden at have stress og omvendt – man kan godt have stress uden at have travlt. En undersøgelse har vist at folk der er stresset, kan blive hurtigere/lettere syge. Kroppen er mere modtagelig over for virusser. Hvis man er stresset påvirker det kosten. Man har ikke energi til at lave mad, så man kommer tit til at spise fastfood.  Hvis man er stresset i over 4 uger, er man ovre i noget, der hedder kronisk stress. Kronisk stress har man over en lang periode. Der kan gå nogle dage, hvor det går væk, men så ville det hurtigt komme igen.

 

Hvilke effekter har stress? – Hvad gør stress ved mennesket som har det?

Symptomerne på stress er indre uro, hovedpine, hjertebanken, mavesmerter, nedsat potens(sexlyst), vægttab, angst, træthed og hukommelsesbesvær. Så et menneske med stress har det rigtig dårligt både psykisk og fysisk. Alle mennesker kan få stress. Det er ikke kun folk, der har en travl arbejdsplan eller 5 små børn de skal passe derhjemme. Folk uden arbejde og børn rammes også af stress. Det er vigtigt at du efter en stressende arbejdsdag får slappet af, men det kan bare godt være svært, da børn og hus også skal passes. Med alle de opgaver er det svært for den stressede forældre at få slappet ordentlig af.
Der findes kortvarig og langvarigt stress. Kortvarig stress kan ske, hvis noget arbejde skal laves færdigt og man ikke føler sig færdig, hvis flyet til et vigtigt møde er forsinket og lign. Så kortvarigt stress kan ske når vi pludselig befinder os i en udfordrende situation.
Langvarig stress opstår, når de begivenheder, der stresser os, ikke forsvinder, men fortsætter med at gøre livet svært i uger, måneder og år. Det er videnskabeligt bevist at længerevarende stressperioder kan være årsag til depressioner og sygdomme, fx hjertekarsygdom.


Fordelingen af stress i alder og køn

                                                                     Alder

16-24

25-44

45-64

65-79

80+

Alle

Mænd

5,80%

11,00%

8,40%

0,80%

0,80%

7,60%

Kvinder

9,90%

14,20%

10,70%

2,00%

1,00%

9,80%

 


Kilde: Fra Statens Institut for Folkesundhed

 

Eksempel på opbygning af stress

Man har mange møder på arbejdet, ungerne er syge og man har det ikke selv særlig godt. Ens kollega melder sig syg og der vil derfor gå længere tid inden man får fri og man skal også nå at købe ind bagefter. I supermarkedet er der lang kø ved kassen og det irriterer en at kroppen skal stå stille når den er i gang. Man skal videre, stresser. Man mærker trykket i brystet og hjertet der hamre af sted. Tager på hospitalet men lægen mener at det er et panikanfald og beder derfor en gå til praktiserende læge. Nu bliver man endnu mere bange og frygter at det vil ske igen. Man er bange for sine omgivelser og bange for hvad der skal ske med én.